Hej! Jeg hedder Kamilla og jeg er 30 plus det løse og så laver jeg muddermagi under navnet Farmor keramik.
Jeg er autodidakt kunstner og keramiker, og min keramik sensei hedder Jette Wehding. Det var hende min far og jeg startede på aftenkursus ved og hos hende, at keramikken greb mig lige om hjertet. Jeg har siden været forbi værkstedet på et medborgerhus, men har nu etableret mit eget lille paradis i garagen. Om vinteren er der lidt halvkoldt, men jeg elsker det, mit helt eget lille sted.
Jeg har altid elsket at udfolde mig kreativt, hvad enten det har været med at tegne, male, lave smykker eller som nu, med keramik. Det har jeg måske fra min far, det er altid ham der har stået for diverse juledekorationer, blomster og så videre derhjemme.
Jeg har hørt en del versioner af navnet på mit ‘brand’ når jeg har været på marked eller ude hos mine forhandlere.
Nogen tror, at det hedder Far (og) Mor og andre er sikre på, at der jo så nødvendigvis må stå en farmor bag navnet.
Jeg har også hørt følgende en del gange “Jamen, jeg er jo mormor - så må jeg ikke købe det her, eller hvad?” Så må jeg jo forklare, at jo da- selvfølgelig må du det! Det er mig der er farmor. En spurgte mig i ramme alvor om jeg så også var farmor i virkeligheden, og der måtte jeg jo skuffe hende. I hvert fald ikke i ordets oprindelige mening.
Men farmor er jeg jo alligevel.
Også selvom jeg kun er i starten af 30’erne. Det er jeg blevet kaldt i årevis. Nok primært fordi jeg har kroniske smerter i kroppen, men måske også lige så meget fordi jeg elsker ballet, klassisk musik og den slags. Bevares, jeg hører også gangsterrap, men det er jo ikke interessant i den her sammenhæng.
Farmor tilnavnet startede vidst ude på mit deltidsjob ved et messefirma. Det var noget med noget kage og noget smørrebrød og en ældrevenlig scooter der lige skulle prøves..
Nå, men da jeg skulle finde på et navn til min muddermagi kunne det altså ikke være andet end FARMOR keramik - og det har jeg ikke fortrudt siden.
Logoet er i øvrigt med min håndskrift, selvom jeg arbejder på nogle flere versioner.
Tænksomme Typer startede som koncept i slutningen af november/starten af december 2018. Jeg gik til lersløjd med min far og pludselig voksede denne gnavne lille mand frem fra leret og stjal mit hjerte. Jeg delte et billede på Instagram og interessen for at købe ham (og hans venner) overraskede mig! De originale fem har min mor fået i mors dags-gave; dem er hun heldigvis meget glad for. Tænksomme Typer er inspireret af Kvium og ud fra tanken om at bryde lidt med alt det perfekte og smukke. Her er alle unikke, og ører er ikke søskende, men naboer. Her hyldes store næser og store ører. De er ikke supermodeller, men de er alle unikke på hver deres måde og har en masse personlighed. Jeg hører ofte, at folk kan finde en, der ligner en, de kender. Måske deres far, bedstefar eller farmor lige står der i flokken af Tænksomme Typer. Jeg laver i øvrigt dem alle sammen i hånden på mit lille hyggelige værksted mellem Haderslev og Aabenraa. Det er ikke altid, jeg kan bestemme, hvordan de ser ud. De vokser på en måde ud af leret, som om de har gemt sig derinde hele tiden. De Tænksomme Typer er udformet i stentøj, så de kan sagtens tåle at stå udendørs i alt slags vejr - måske i et bed eller en potte? Måske foran døren for at byde dig velkommen hjem? Selvom de naturligvis også har det dejligt inde i stuen eller på skrivebordet på arbejdet.
Tag mig rigtig gerne hvis du deler billeder på instagram, jeg vil så gerne se deres nye hjem.
De første fem
Jeg er blandt andet inspireret af den danske kunstner Michael Kvium.
Det er jeg på den måde, at mine figurer ikke skal være perfekte - jeg går ikke op i skønhed på den måde, jeg elsker store næser, skæve ører og sjove kombinationer af mikronæse og kæmpe-ører.
De tænksomme typer udvikler sig hele tiden, men især i starten var det meningen at de gerne måtte være lidt grimme. Over tiden har de jo nok udviklet sig lidt - og er blevet lidt pænere at se på, uden jeg egentlig har tænkt over det i udviklingen. Jeg begyndte at lave ørerne på en anden måde. I starten skar jeg dem ud af hovedet og foldede ud, hvis det giver mening - nu er det en lille kugle der eftermonteres og formes til fine ører. På den sidste måde er det lidt nemmere at styre om de skal være store, små, skæve og hvor langt tilbage i ansigtet de skal sidde.
Til vinter skal jeg være med på en udstilling (meget mere om det senere, det er nemlig en kæmpe sin for mig!) på et galleri i Odense hvor Kvium har udstillet også. Det synes jeg simpelthen er rocker-sejt! Det bliver ikke med tænksomme typer eller Frida’erne i almindelig forstand, men nogle værker jeg har arbejdet på i noget tid.
Måske kommer der endda nogle sneakpeaks engang i mellem.
Uanset hvad, så er det ikke noget der kommer til at gå stille for sig - jeg skal nok råbe op om hvornår og hvordan og hvorledes.
Der er meget mere info under siden kunst.
Tusind tak fordi du havde lyst til at læse med.
Mange hilsner
